Optakt: Brabrand-chef “Strukturen under al kritik”

Brabrand Fodbolds 2. Holdstræner Thomas Otkjær, giver her sit bud på tankerne om optakten til sæsonen og forventningerne til et spændende forår i klubbens jagt på overlevelse i deres første sæson i DS.

Aarhus forstadsklubben ligger aktuelt nr. 7 med 8 point ned til sidstepladsen og 6 point op til 5. pladsen i Kval. pulje 3.

Thomas Otkjær, Brabrand IF cheftræner på DS-holdet.

Hvordan er Jeres pre-seson forløbet og hvor længe har I været i gang?

Den er forløbet rigtig godt. Vi har været i gang siden midten af januar, og vi begynder at se skarpe ud. Desværre har et par spillere døjet med nogle skader og afbud, som har givet et efterslæb.

Hvor har fokus ligget i forhold til at blive klar til foråret og spillet om at undgå nedrykning?

At finpudse vores taktiske udtryk, og bare lade de utrolig spændende unge spillere få mere erfaring og hår på brystet i et godt træningsmiljø.

Hvad er status på Jeres trup. Har I fået tilgang og evt. afgange?

Vi har fået et par tilgange, som helt sikkert kommer til at hjælpe os mod det der vil være kæmpe bedrift, nemlig overlevelse. Vi har desværre mistet 3-4 stykker, blandt 2 kæmpe profiler i Honoré Kalala og Alexander Laursen.

Hvad er målsætningen for foråret? 

Overlevelse og udvikling.

Hvor mange klubber tror du ender med at rykke ud fra Jeres pulje ift. situationen i 3. division?

Mon ikke det ender med at blive 2 nedrykkere til JS/FS.

Hvad ser du mest frem til i forhold til den nye turneringsstruktur som I indleder den 17-19. marts?

Ja, nu du selv nævner strukturen vil jeg bruge lejligheden til at tilkendegive at den er under al kritik, og det gælder i begge ender. Kan godt se idéen i en oprykningsstruktur, men kig nu på et hold som TPI, som mistede pladsen i sidste runde, og stadig havde alle muligheder for oprykning over hele sæsonen, men nu nærmest kan gå på sommerferie og kigge frem mod næste sæson. I bunden står det endnu mere håbløst til. At man ikke ved før på sidstedagen eller måske endda efter sidste spillerunde om der rykker et, to eller tre hold ned er jo skandaløst, og et kæmpe selvmål af DBU. Vi må håbe de indser dette, og får ændret strukturen i en fart i sæsonerne fremover.

Hvad skal vi især glæde os til i forhold til lige præcis jeres forårssæson tror du?

Vi skal glæde os til et uhyggeligt spændende drama i bunden. Vi ligger 5 hold og kæmper en hård kamp, og hold som Varde og B1909 har stor kvalitet, samt Otterup nok kommer med fornyet energi efter et efterår, hvor tingene ikke lige gik deres vej. Det bliver utrolig spændende med mange stærke hold!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please wait...